Velkommen til Klintholm Kalkgrave

I Klintholm Kalkgrave kan du få indblik i jordklodens svimlende fortid. Fra dengang hajer svømmede omkring i havet, og til vulkaner og jordskælv ændrede det tropiske hav til et iskoldt polarhav.

Området er udnævnt til Nationalt Geologisk interesseområde i Danmark, og nyder desuden bevågenhed som en international bevaringsværdig lokalitet – en Geosite under UNESCO. Der er badestrande og fiskevande i området, hvor man også kan opleve klokkefrøernes vandhuller og kalkjordens planter. Du kan gå i hele det geologiske forskningsområde.

I kalkgravene er blotlagt en tydelig overgang mellem nederst et lag af hvid kalk og øverst et lag af grå mergel. De to lag vidner om to forskellige tidsperioder i Danmarks historie.

Det hvide lag er bryozokalk, som består af skeletter fra mosdyr (bryozoer), en gruppe af kolonidannende smådyr. De levede her i varmt vand for 65-60 mio. år siden i den geologiske periode Danien. Det gjorde også søpindsvin, søliljer, koraller og hajer, og der kan findes fossiler af disse i kalken.

For 60 mio. år siden, i perioden Selandien, blev havet koldere. Vulkanudbrud og deraf følgene landdannelse forhindrede varmt vand fra Atlanterhavet i at strømme til. I stedet kom der koldt vand fra Grønland. Mosdyrene kunne ikke leve i det kolde vand. Oven på bryozokalken ligger derfor et lag af fint ler og kalk, mergel. I mergellaget kan man finde fossiler af nogle af de få dyr, der kunne leve i det kolde vand, nemlig snegle og muslinger.

I kalkgravene og de omkringliggende små lave vandhuller lever en bestand af den fredede klokkefrø, lille og stor vandsalamander og spidssnudet frø.

Fra 1940'erne til 1960'erne blev der gravet kalk ved Klintholm. De turkisblå kalksøer er skabt ved, at der blev gravet dybt ned under grundvandet.

Se folderen klintholm Kalkgrave